Landbrug i dagens Danmark er for mange danskere synonym med ”svinefabrikker”, burhønserier og kæmpestore produktionsanlæg og bliver ofte i medierne og den offentlige mening udsat for massiv kritik - af staldforholdene, transporterne til slagterierne, dyrenes sundhedstilstand, belastningen af miljøet og gener for omgivelserne.

For mange produktionsformer er kritikken berettiget. Landbruget har i de sidste 50 år undergået en hastig forandring og modernisering, som har gjort dansk landbrug til et af verdens mest effektive. Og det betyder, at befolkningen i dag kan købe danske landbrugsprodukter til en meget lav pris – hvilket også er den faktor der ifølge mange undersøgelser har størst betydning for de fleste forbrugeres indkøbsvaner.

I de senere år er det dog begyndt at gå op for mange, at denne udvikling også har sin pris – der ikke er afspejlet i de lave priser, vi køber vores madvarer for i supermarkederne.  Prisen er en stadig større forarmelse af vores natur, forurening af grundvand, søer og fjorde, multirestistente bakterier i miljøet pga. et alt for stort medicinforbrug, dårlig fødevarekvalitet og den ene barske historie efter den anden om forhold i stalde og dyretransporter, der tangerer dyremishandling.

Men det behøver ikke at være sådan! Hvis du som forbruger tager problemerne alvorligt, behøver det ikke at være meget dyrere at producere vores fødevarer på en bæredygtig og kvalitetsbevidst måde.

Ved at foretage en række bevidste valg og efterspørge anderledes produktionsmåder kan du påvirke udviklingen – og som forbruger har du et ansvar! Hvis det altid er det billigste produkt, der efterspørges, er du med til at fastholde en produktionsform, hvor der ikke er plads og råd til at tage hensyn til ikke-profitable faktorer, som dyrevelfærd, miljø og naturbeskyttelse.

En af måderne er økologisk produktion. Økologi er ikke noget nyt eller et modefænomen – det er blot en tilbagevenden til den almindelige produktionsform herhjemme for ca. 50 år siden, men kombineret med den nye viden, man i dag har om dyrenes og jordens behov.

Andre ”grønne” produktionsformer, som Miljøvenlig Jordbrugsdrift, pesticidfri dyrkning og indgåelse af aftaler i henhold til EU's støtteprogrammer er også med til at skubbe udviklingen i retning af en mere bæredygtig landbrugsproduktion.

Der er et alternativ! Men det er op til dig, om det skal udbredes! Med denne hjemmeside ønsker vi at lægge op til debat og vise dig, hvilke værdier vi mener, der skal være de fremherskende i dansk landbrugsproduktion i fremtiden.

Miljøvenlig produktion:

Vores kødkvægsproduktion er karakteriseret ved at være ekstensivt, dvs. et lavt dyretryk på marginale jorde, der ikke kan bruges til intensive husdyrbrug. Det er samtidig ofte arealer, der ligger i forbindelse med beskyttet og følsom natur, f.eks. ådale, overdrev og våde enge. Derfor er det vigtigt, at både staldforhold og foderproduktionen sker på en skånsom og bæredygtig måde, så udvaskning af næringsstoffer fra stalden og fra gødningen på markerne minimeres. Desuden lægger vi også vægt på ikke at tilføre arealerne miljøfremmede stoffer som pesticider og medicinrester.

Det sikrer vi ved

• At producere med lavt dyretryk
• At minimere brugen af handelsgødning
• Helt at undgå anvendelsen af pesticider
• At have fast bund i vores stalde, så der ikke sker nedsivning herfra
• Hovedsageligt at bruge foder, som vi selv har produceret
• Kun at give dyrene medicin i tilfælde af sygdom og ikke forebyggende.

Dyrevelfærd:

Miljøbeskyttelse, sunde dyr, dyrevelfærd og kødkvalitet er begreber, der hænger tæt sammen: Når vores dyr har det godt, bliver de sjældent syge, har derfor heller ikke behov for medicin og kan klare sig i den nøjsomme produktionsform, der er mulig når miljø- og naturbeskyttelseshensyn også skal tilgodeses. Og i sidste ende bliver fødevarekvaliteten dermed også den bedste – sunde dyr giver sundt kød.

Derfor går vores dyr ude stort set året rundt og har mulighed for at gå ind i stald eller læskur, når vejret er råt. Men det er nu sjældent, de gør det – de foretrækker at være ude og har fysik til at klare det værste vintervejr. Når de er på stald, f.eks. i forbindelse med kælvninger eller for slutfedningen inden slagtning, går de i løsdrift. På den måde sikres dyrene frisk luft og motion hele livet.

Da limousinekvæg er meget nøjsomt, kan de leve fint på stråfoder, som de derfor har fri adgang til hele tiden. På denne måde sikres deres naturlige drøvtyggerfunktion, som er det bedste værn mod maveproblemer.

Limousinekalvene er det primære produkt af landbrugsproduktionen, og de får lov til at gå sammen med deres mor i mindst 6 måneder, så de kan fravænnes hendes gode, fede mælk stille og roligt i takt med deres naturlige udvikling hen imod drøvtyggerfunktionen – fuldstændigt som menneskebørn bliver fravænnet. I den periode er det ligeledes vigtigt ofte at have kontakt til og snakke med dyrene, så de får tillid til mennesker og ikke opfatter os med mistro – det letter hele fravænningen og sikrer, at håndteringen af dyrene altid kan ske i god ro og orden og uden stress og angst.

Når kalvene når slagtealderen bliver de lukket på stald og får særforplejning i den sidste periode, inden de bliver hentet af en vognmand. Hele processen med at få dyrene flyttet og transporteret til slagtehuset skal foregå så skånsomt og roligt som muligt, så dyrene ikke stresses unødigt eller bliver bange. Vi bruger udelukkende vognmænd, der har det som et princip ikke at slå dyrene eller bruge el-stave for at få dem op i lastbilen. Det er ligeledes vigtigt for os at benytte de lokale slagtehuse, så transporttiden bliver så kort som mulig. Typisk skal dyrene kun ud på en køretur på 10 km til det lokale slagtehus. Alt dette har igen betydning for kødkvaliteten, da kød fra stressede dyr ikke har den optimale kvalitet.

Læs mere om de krav Dyrenes Beskyttelse stiller til dyrevelfærd i husdyrproduktion.